Hvad er det for noget? – Det kan vel defineres som en tro på noget som strider mod enhver form for fornuft. I talen om det menneskelige øjes oprindelse falder darwinister i med en sådan modtro. For nemmere at kunne sluge af sig selv-kamelen nedgør man et design i naturen som ikke er til at snakke sig uden om.

Modtroens argument er åbenbart at det er nemmere at bilde sig selv og andre ind at et dårligt design lettere kan blive til ved hjælp af blinde naturkræfters spil, end det perfekte design.

Modtroen er også udtryk for en underlig form for malen sig selv op i et hjørne (en slag omvendt God of the Gaps): Man tror at det menneskelige øje er dårligt designet blot fordi en eller anden forsker siger at det er det. Man siger også at ID-forskningen ikke kommer med forudsigelser. Men jeg vil vove den “ID-forudsigelse” at hver gang en darwinist taler om dårligt design, vil nærmere forskning på området afsløre at vi tværtimod står med det bedst tænkelige design. Således også med det menneskelige øje hvor modtroen forsøger at bilde os ind at det dårlige design ses af det faktum at synsnerverne er anbragt på “den forkerte side af nethinden, retina”. – Men det forholder sig (selvfølgelig) lige modsat, for …

<fortsat fra eftertanke.dk>

ny forskning afslører øjets optimale design

Norsk Origo har følgende oplysning på hjemmesiden under rubrikken Ti på topp av vitenskapelige medie-nyheter om design i 2010. Vi bringer her en dansk oversættelse:

»Forskere har lavet en model af retina hvorved man kan afdække lysets passage. Den afslører at glialcellerne (eller *müllercellerne) sørger for at lyset passerer uden at spredes for meget i overgangen fra retinas overflade til fotoreceptorerne. Deres funktion kan derfor bedst sammenlignes med optiske fibre (lyslederkabler) (Physical Review Letters, April 2010). Forskerne er nået frem til at “retina viser sig at være den optimale konstruktion til at frembringe det skarpeste billede.” Glialcellerne gør dette på to måder: De filtrer falsk lys fra, og de reducerer farveforvrængningen. Det gør at forholdet mellem “de rigtige” signaler og de forstyrrende bliver optimeret idet lyset passerer glialcellerne. Ifølge en rapport fra New Scientist vil denne opdagelse åbne for helt nye muligheder inden for **biomimetikken. “Den nye forståelse af müllercellernes rolle vil sandsynligvis føre til en højere succesrate inden for øjentransplantationer og til bedre kameraer,” udtaler Ribak. Det menneskelige øje, som allerede må betegnes som et eksempel på forbavsende funktionel ingeniørkunst, vidner i stadig højere grand om et fantastisk design. En måske noget overraskende konstatering eftersom darwinister fremturer med at kalde øjet for “en af evolutionens mest gennemførte fejltagelser”.«

*På tysk Wikipedia kan man læse følgende om müllercellerne (en dag hvor jeg har bedre tid, vil jeg vende tilbage med en dansk oversættelse): Neue Forschungsergebnisse an der Universität Leipzig zeigen, dass Müllerzellen eine lichtleitende Funktion aufweisen. Sie durchspannen die Retina von der einen zur anderen Seite und sammeln das Licht an der vorderen Netzhautoberfläche und leiten es an die Lichtsinneszellen an der hinteren Netzhautoberfläche ähnlich einem Glasfaserkabel

**Og om biomimetik følgende: Die Bionik (auch: Biomimikry, Biomimetik, Biomimese) beschäftigt sich mit der Entschlüsselung von „Erfindungen der belebten Natur“ und ihrer innovativen Umsetzung in der Technik. Die Bionik ist ein interdisziplinärer Bereich, in dem Naturwissenschaftler und Ingenieure sowie bei Bedarf auch Vertreter anderer Disziplinen wie etwa Architekten, Philosophen und Designer zusammenarbeiten. Der englische Begriff bionics wurde vom amerikanischen Luftwaffenmajor Jack E. Steele 1960 auf einer Konferenz in der Wright-Patterson Air Force Base in Dayton, Ohio, geprägt. Das deutsche Kofferwort Bionik setzt sich aus Biologie und Technik zusammen und bringt damit zum Ausdruck, wie für technische Anwendungen Prinzipien verwendet werden können, die aus der Biologie abgeleitet werden. Die Bionik ist systematisches Lernen von der Natur und steht damit in Abgrenzung zur reinen Naturinspiration.

Kan nogle af bloggens læsere mon oplyse mig om hvorvidt ordet biomimetik også er en fagbetegnelse der bruges på dansk? smiley .b

Forrige indlæg på bloggen

Næste indlæg på ID-bloggen