Hej Stefan Frello!

Interessant at du har meldt dig på banen igen, men “gid du dog gad gide” (for nu at bruge et Scherfig-citat), for “djævelen ligger i detaljen”, nok som bekendt. Og derfor kunne det være interessant med en specifik diskussion af specifikke problemer. En generel henvisning til at evolutionsteorien er “bevist”, og at der ikke er mere at diskutere, kan selvfølgelig virke imponerende, ja, overvældende, men hvis nu der er noget galt med præmisserne … At vælte en mur ned over sin modstander er jo ikke lige frem befordrende for den selvstændige tænkning.

Men engang når jeg får tid (year all right, hvornår mon det bli’r!), kunne jeg tænke mig at dykke lidt ned i din imponerende hjemmeside om ID og analysere din argumentation.

Foreløbig må jeg nøjes med at henvise til mine artikler på eftertanke.dk om “almindelig videnskabelig indsigt”. Jeg er bange for at du også af og til forfalder til en filosofisk diskussion hvor det i virkeligheden burde være en videnskabelig; altså en diskussion af hvad vi rent faktisk véd, og ikke af noget vi forestiller os kunne foregå sådan og sådan. Som sagt, det vil jeg gerne vende tilbage til, engang. DET kunne måske provokere dig så meget at du alligevel gad gide …

Men i den kommende tid rykker børnebørnene mig i ærmet for at komme ud i solen og ikke være den der sidder dér bag skærmen hele sommeren.

I’ll be Back!

smiley .b

PS! Mht. diskussion på eftertanke.dk’s ID-blog har vi været plaget af en del spam, derfor en diskussionen lukket der, men jeg har sendt din opfordring videre til Asmark.