Blog Image

IDdiskussion

Om denne blog

Her skulle det være muligt at diskutere design i naturen uden forstyrrende spam-indlæg. Nu prøver vi i hvert fald. Så velkommen med bidrag.

Biologibogen Livets oprindelse

Af sig selv-troen Posted on Thu, June 30, 2011 16:31:42

Som adviseret vil jeg se nærmere på dette citat fra den biologibog som hedder Livets oprindelse, og som fortæller følgende på s. 34-35 [min punktopstilling]:

1. I mange hundrede millioner år gik udviklingen langsomt. Livet på Jorden bestod ikke af andet end bakterier og organismer der lignede bakterier.

2. For 2.000 millioner år siden havde nogle af dem udviklet sig til alger. De var mikroskopisk små, men de kunne noget som ingen andre organismer før dem havde kunnet. De kunne udnytte Solens energi i den proces der kaldes fotosyntese. Under fotosyntesen frigøres der ilt, så nu kom der for første gang ilt i atmosfæren.

3. De første bakterier og andre primitive organismer havde måttet klare sig uden ilt. Men ilt gør livet mere effektivt, og ilten fra algernes fotosyntese satte fart i udviklingen. I dag er ilt livsnødvendig for de allerfleste organismer.

Lad os nu prøve at dissekere denne tekst for at konstater hvor mange videnskabelige facts den rummer:

Ad 1) “Livet på Jorden bestod ikke af andet end …” Hvis det stod til den naturlige selektion og mutationerne, ville det være blevet ved med at være sådan. Naturloven Naturlig Selektion (den naturlige udvælgelse) kan kun vælge mellem allerede eksisterende biologiske strukturer.

Når man tror den kan finde på noget som helst ny, er det netop en tro. Hver gang man vil “bevise” den naturlige selektions skaberkraft, henviser man til eksempler på variation som enten ligger inden for den givne artsvariation (eller i evolutions-heldigste tilfælde bevæger sig på kanten heraf). Kort sagt inden for det faktuelle begreb der hedder mikroevolution. (Og vi gentager lige: Begrebet er opfundet af en af de store kanoner inden for evolutionsbiologi, Theodore Dobzanski.)

Og når man henviser til mutationer på bakterier, har man ofte resistens i tankerne. Men i den forbindelse glemmer man øjensynligt at alle mutationer er fejl i koden. De kan være fordelagtige i situationen, men en skade på genomet kan neppe være forklaringen på ny programmering. Og det er netop ny programmering der skal til hvis “en bakterie eller en bakterielignende organisme” skal bevæge sig væk fra sit bakterie-stadium. Forsøg på bakterier der svarer til adskillige mio. års evolution blandt hvirveldyr, har intet forandret på bakterier. De er og bliver bakterier (og det med eller meduden resistens)!

Ad 2) Så påstanden her om at “nogle af dem havde udviklet sig til alger” savner ethvert empirisk grundlag (på hverdagsdansk: det er ikke bevist, det er grebet ud af luften). Man tager darwinismen for givet, kommer med en “bare sådan-forklaring”, og hokuspokus har man bevist at “Darwin havde ret”!

Og for at ikke skal være løgn, er disse alger pludselig – igen ud af det blå – blevet forsynet med grønkorn til fotosyntesen. Hvordan dette stykke højkomplicerede stykke nano-mekanik pludselig bliver til at sig selv, springer man let og elegant over. Men det er faktisk ren manipulation over for de sagesløse folkeskoleunger: De har ikke en kinamands chance for at gennemskue overspringshandlingen – hvis de ikke er meget vågne, eller er trænet i at gennemskue den specielle darwinistiske story telling.

Hertil kommer at fri ilt er det rene gift for enhver organisme (og enhver form for organisk og uorganisk forbindelse, for den sags skyld). Hvor der er ilt til stede, sætter tæring & rust ind som lyn & torden. Og den kemiske ligning løber således den forkerte vej. Alle de løst funderede aminosyrer der påstås opstå i “ursuppen”, opløses i mindre komplicerede forbindelser som dug for solen.

Tænk bare på din (fars) gamle bil. Hvad sker der med den når den overlades til sig selv? Her går det nemlig naturligt til: Fri ilt på ikke-styrede processer giver rust og forfald!

Hvad man her forsøger at liste ind i livets historie, trodser enhver fornuft og er strid med enhver naturlov. Beretningen om at “de kunne noget som ingen andre organismer før dem havde kunnet” kræver – ja, jeg er ked af at måtte bruge ordet, men fornuften tilsiger os at vi kommer ikke uden om det, hvor gerne vi end vil – en skabelsesproces.

Sagaen fortsætter så med myten om at der ikke var ilt i Jordens uratmosfære. Og hvor er det lige vi véd det fra? Ja, den materialistisk-darwinistiske forklaring kræver at der ikke var ilt i den tidlige atmosfære, altså er der ingen ilt! For her er man dog villige til at indrømme at det vil være gift for det første pro-liv. Det fossile vidnesbyrd taler godt nok for det modsatte, men skidt pyt, det glemmer vi lige i farten. Altså, vi ta’r den lige en gang til for prins Knud:

Fri ilt i den første atmosfære ville have forhindret livets spontane opståen. Derfor var der ikke ilt i atmosfæren dengang. Og på trods af naturlovene opstår der pludselig i nogle bakterier nogle nanomaskiner der kan stå for fotosyntesen. Og kom der ilt i atmosfæren.

Ad 3) Den eventyrlige beretning fortsætter så med en total misforståelse af hvilken rolle ilten spiller i atmosfæren.

a) For det første erklærer man frejdigt at “de første bakterier og andre primitive organismer havde måttet klare sig uden ilt”. – Ja, heldigvis, må man sige. For ilt og sollys virker ret så desinficerende. Det er bl.a. derfor det er godt at hænge sit sengetøj ud i vejret tit & ofte. Så dette “måtte klare sig”, betyder i virkeligheden at fri ilt ville, dengang som nu, have slået alle primitive organismer ihjel. – Bruger man forresten ikke også dette faktum til vandrensning i Afrika?

b) For det andet hævder man uden videre at “ilt gør livet mere effektivt”. Ja, nogenlunde på linje med at benzin gør en bilmotor mere effektiv. Især hvis man hælder brændstoffet ud over den. – Nå, mindre ironisk sagt: Hvordan er det lige man forestiller sig at det kraftige iltningsmiddel oxygen (deraf navnet) skulle gøre livet mere “effektivt”? Ved at slå det ihjel?

c) For det tredje bruges ilt så pludselig i rollen som skaber: “… og ilten fra algernes fotosyntese satte fart i udviklingen”. Her menes tydeligvis evolutionen. – Altså nedbrydnings- og desinfektionsmidlet ilt bruges som katalysator for en nyprogrammering af de “primitive” bakterie- eller algeceller. Igen ren darwinistisk ønsketænkning. Programmering opstår ikke af sig selv, hvor tit skal man sige det!

d) For det fjerde garneres hele forførelsen med ét korrekt udsagn, nemlig nutidens organismer og deres afhængighed af ilt. Det er til gengæld smart, for det får alt det forrige til lettere at glide ned. Men der glemmer man behændigt en lille detalje, nemlig kroppens forbrændingsproces. For slet ikke at tale om hele fordøjelsessystemer. Der skal en motor til for at få brændstof og ilt til at indgå i en (liv)givende proces. En ikke-styret proces ender højst sandsynligt i en ting: en eksplosion. OG hvor er det lige den forbrændingsmotor så kommer fra. Det går helt af sig selv. Helt naturligt. Det er selvfølgelig rigtigt at der er ikke noget mystisk ved kroppens forbrænding. Det sker helt naturligt i nogle dertil indrettede nanomaskiner som tager sig af processen fra først til sidst. Men at det er naturligt at en maskine kan køre af sig selv, gør ikke forklaringen om at den kan opstå af sig selv, naturlig. – Og prøv lige at pille ved processen, fx med et par “forbedrende mutationer”: Der skal ikke meget til før der går totalt kage i den.

Summa summarum: Det er ikke skygge af evidens bag denne beretning. Den bygger alene på fri fantasi, og en fantasi som naturlovene (hvis de ellers kan få et ord indført) reducerer til en stor løgn. – Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre som man fortæller det her.

Men måske regner man med en eller anden overnaturlig faktor?

Måtte det være mig tilladt at påpege at vi dermed er røget ud af de naturvidenskabelige forklaringer. Af sig selv-tanken er ikke særlig videnskabelig. Og pludselig står vi “lige”. For skabelsestanken er naturligvis heller ikke naturvidenskabelig. Den er måske bare den mest fornuftige. Med den fornuft der ligger i en første årsag (en causa prima) som ligger til grund for al videnskabelig forskning, når det kommer til stykket.

smiley .b



Modtro

Af sig selv-troen Posted on Sun, January 02, 2011 17:02:02

Hvad er det for noget? – Det kan vel defineres som en tro på noget som strider mod enhver form for fornuft. I talen om det menneskelige øjes oprindelse falder darwinister i med en sådan modtro. For nemmere at kunne sluge af sig selv-kamelen nedgør man et design i naturen som ikke er til at snakke sig uden om.

Modtroens argument er åbenbart at det er nemmere at bilde sig selv og andre ind at et dårligt design lettere kan blive til ved hjælp af blinde naturkræfters spil, end det perfekte design.

Modtroen er også udtryk for en underlig form for malen sig selv op i et hjørne (en slag omvendt God of the Gaps): Man tror at det menneskelige øje er dårligt designet blot fordi en eller anden forsker siger at det er det. Man siger også at ID-forskningen ikke kommer med forudsigelser. Men jeg vil vove den “ID-forudsigelse” at hver gang en darwinist taler om dårligt design, vil nærmere forskning på området afsløre at vi tværtimod står med det bedst tænkelige design. Således også med det menneskelige øje hvor modtroen forsøger at bilde os ind at det dårlige design ses af det faktum at synsnerverne er anbragt på “den forkerte side af nethinden, retina”. – Men det forholder sig (selvfølgelig) lige modsat, for …

<fortsat fra eftertanke.dk>

ny forskning afslører øjets optimale design

Norsk Origo har følgende oplysning på hjemmesiden under rubrikken Ti på topp av vitenskapelige medie-nyheter om design i 2010. Vi bringer her en dansk oversættelse:

»Forskere har lavet en model af retina hvorved man kan afdække lysets passage. Den afslører at glialcellerne (eller *müllercellerne) sørger for at lyset passerer uden at spredes for meget i overgangen fra retinas overflade til fotoreceptorerne. Deres funktion kan derfor bedst sammenlignes med optiske fibre (lyslederkabler) (Physical Review Letters, April 2010). Forskerne er nået frem til at “retina viser sig at være den optimale konstruktion til at frembringe det skarpeste billede.” Glialcellerne gør dette på to måder: De filtrer falsk lys fra, og de reducerer farveforvrængningen. Det gør at forholdet mellem “de rigtige” signaler og de forstyrrende bliver optimeret idet lyset passerer glialcellerne. Ifølge en rapport fra New Scientist vil denne opdagelse åbne for helt nye muligheder inden for **biomimetikken. “Den nye forståelse af müllercellernes rolle vil sandsynligvis føre til en højere succesrate inden for øjentransplantationer og til bedre kameraer,” udtaler Ribak. Det menneskelige øje, som allerede må betegnes som et eksempel på forbavsende funktionel ingeniørkunst, vidner i stadig højere grand om et fantastisk design. En måske noget overraskende konstatering eftersom darwinister fremturer med at kalde øjet for “en af evolutionens mest gennemførte fejltagelser”.«

*På tysk Wikipedia kan man læse følgende om müllercellerne (en dag hvor jeg har bedre tid, vil jeg vende tilbage med en dansk oversættelse): Neue Forschungsergebnisse an der Universität Leipzig zeigen, dass Müllerzellen eine lichtleitende Funktion aufweisen. Sie durchspannen die Retina von der einen zur anderen Seite und sammeln das Licht an der vorderen Netzhautoberfläche und leiten es an die Lichtsinneszellen an der hinteren Netzhautoberfläche ähnlich einem Glasfaserkabel

**Og om biomimetik følgende: Die Bionik (auch: Biomimikry, Biomimetik, Biomimese) beschäftigt sich mit der Entschlüsselung von „Erfindungen der belebten Natur“ und ihrer innovativen Umsetzung in der Technik. Die Bionik ist ein interdisziplinärer Bereich, in dem Naturwissenschaftler und Ingenieure sowie bei Bedarf auch Vertreter anderer Disziplinen wie etwa Architekten, Philosophen und Designer zusammenarbeiten. Der englische Begriff bionics wurde vom amerikanischen Luftwaffenmajor Jack E. Steele 1960 auf einer Konferenz in der Wright-Patterson Air Force Base in Dayton, Ohio, geprägt. Das deutsche Kofferwort Bionik setzt sich aus Biologie und Technik zusammen und bringt damit zum Ausdruck, wie für technische Anwendungen Prinzipien verwendet werden können, die aus der Biologie abgeleitet werden. Die Bionik ist systematisches Lernen von der Natur und steht damit in Abgrenzung zur reinen Naturinspiration.

Kan nogle af bloggens læsere mon oplyse mig om hvorvidt ordet biomimetik også er en fagbetegnelse der bruges på dansk? smiley .b

Forrige indlæg på bloggen

Næste indlæg på ID-bloggen



Liv på Mars

Af sig selv-troen Posted on Tue, December 28, 2010 17:47:43

I Origo 119 skriver Knut Sagafos som nævnt hvordan man genkender intelligens når man møder den, og om hvad der ville ske hvis man mødte den i rummet. Hermed artiklen i dansk oversættelse:

Du husker vel da du var nogle år yngre. Du går i folkeskolen, og så kommer der en hen til dig og siger: “Du er den bedste i klassen til fodbold – når de andre er på ferie!”

Dengang de bedste var taget på ferie!

Et essay om ID av Knut Sagafos

Jeg spurgte mig selv en dag jeg gik ned gennem Bygdøy Allé i Oslo: – Står de her kastanjetræer helt tilfældigt i passende afstand to og to på hver side af Bygdøy Allé, eller findes der en plan for at de står sådan langs en flere hundrede meter lang gadestrækning? Med andre ord har en byplanlægger først udtænkt og anlagt vejen og derefter plantet alle kastanjetræerne på hver sin side af den? Eller – er kastanjetræerne vokset tilfældigt op hvor de nu står, og anlagde man vejen ind mellem træerne sådan at de kom til at danne en fin allé?

Nu véd vi selvfølgelig at nogen har planlagt og anlagt Bygdøy Allé. Men tænk om du nu ikke helt var klar over hvad oprindelsen til Bygdøy Allé var. Da måtte du vel indrømme at den sidste forklaring, nemlig at træerne er vokset op tilfældigt efter en sådan symmetri, er en mulighed. Den er godt nok meget lidt sandsynligt. Den stemmer desuden også meget dårligt overens med vores erfaring. Men det er den bedste forklaringen hvis man ikke må medtage de forklaringer som inkluderer intelligens – her menneskers.

Der findes et amerikansk rumforskningsprogram hvor man søger efter liv uden for Jorden, SETI, dvs. Search for Ekstraterrestrial Intelligence. Har du set filmen Contact med bl.a. Jodie Foster, så véd du hvad jeg snakker om. SETI-programmet har bl.a. sendt materiale ud i rummet som skal overbevise rumvæsner om at vi er intelligente. Man har på forhånd reflekteret over hvilke kriterier der gælder for at man kan genkende intelligens. Man er kommet frem til at intelligens kan genkendes i et specielt og objektivt mønster blandt mange andre tilfældige muligheder, og ved at mønsteret derudover er tilstrækkeligt kompliceret. I Bygdøy Allé udgør selve alleen et sådant mønster af træer, og dette mønster dannes ikke af sig selv i naturen. Den måde hvorpå kastanjetræerne står på i forhold til hinanden, kommer sig af at en eller anden har planlagt dette. Det er ikke tilfældigt, og det er det ikke fordi de står i et bestemt mønster som vi alle kan genkende. De står i en bestemt afstand til hinanden og på hver sin side af vejen. At det skulle kunne ske ved en tilfældighed, er der så lille sandsynlighed for at vi forstår at der må stå en intelligens bag.

Lad os nu vende os mod verdensrummet. Du er det første menneske på planeten Mars. Du skal undersøge nogle strukturer på planetens overflade. Strukturer er jo det samme som enkle mønstre. Nogle af disse skyldes naturkræfters samspil, andre intelligente væsener som du og jeg. Nu har jo ingen af os eller andre mennesker været på Mars før. Altså må strukturerne på Mars skyldes naturkræfterne.

Men stop nu lidt!

Her er forklaringen om en mulig marsintelligens taget på ferie blot fordi strukturen ikke kan skyldes mennesker. Det er ikke rimeligt. Lad os hellere undersøge strukturerne. Hvis disse strukturer viser sig at have et tilstrækkelig kompliceret mønster, og det er helt usandsynligt at naturkræfterne kan lave dem, og vi desuden véd at vi mennesker ikke kan stå bag deres fremkomst, så må vi måske tage en form for marsintelligens i betragtning.

Marslanding

Landingen på Mars gik fejlfrit. Dit køretøj fungerer som det skal, og det går fint med at styre i retning af marsstrukturerne. Efter et par timers kørsel nærmer du dig området hvor strukturen i marsoverfladen skal være. Du ser noget dukke op. Det må være på størrelse med en europæisk storby. Der er ansamlinger af noget der ligner kæmpe rullesten. “Stenene” er ovale; men nogle af dem er også formet som firkantede prismer med afrundede kanter. Men de er store. Hvordan skal man kunne forklare dette ved blot & bar tilfældigheder?

Du virker nærmest overbevist om at der findes bevis for liv på Mars her hvor du kører i NASA’s komfortable jeep. Nå ja, den er måske ikke helt så komfortabel, men du kommer da nærmere. Du føler at det bruser i blodet, du er i færd med at skrive historie. Et lille skridt for dig, men et stort skridt for menneskeheden.

Småbyer

“Stenene” er gjennomsiktige, viser det sig. De ser ud som enorme huse, der er bare det ved det at væggene er lavet af et fleksibelt materiale, en slags superstærk geleagtig konsistens. Du er stadig på lang afstand. Du ser nu at der er bevægelse inde i “husene”. Du kommer endnu nærmere. Nu ser husene nærmest ud som var de “småbyer”. Du ser vejsystemer som fragter en mængde materiale rundt. Og der er stadig ingen tegn på intelligente væsener i og for sig. Men nogen må jo have lavet alle disse byer, eller hvad det nu er for noget! Byer bliver ikke til tilfældigt. Det er alle jo faktisk enige om.

Efter et par dages observation har du været vidne til nogle helt utrolige begivenheder, men der er stadig ingen tegn til intelligente væsener. Hver by har sine egne fabrikker. De laver forskellige maskiner eller maskindele. Maskinerne bruges til mange forskellige ting, de rydder op i eksisterende fabrikker eller de laver nye fabrikker.

Du ser også et avanceret transportsystem at selv indkørselen til New York minder om en simpel landevej. Her fragtes de forskellige dele fra det ene sted til det andet med en hastighed og en præcision der får dig til at tabe pusten. Og vejene bevæger sig frit i rummets dimensioner; det er et tredimensionalt vejnet, ganske enkelt.

Da du forsøger at følge produktionsprocessen i byen, ser du at det meste starter fra hovedbygningen. Denne svæver midt i byen og har en mængde porte i alle retninger. Ud af denne bygning kommer der flere tog med mange “vogne” med forskellige smådele. Et af togene kører gennem en ny stor bygning. Vel ude på den anden side kommer toget frem i en forstørret udgave, noget mystisk er sket. Det nye tog fragtes så til en tredje fabrik. I denne tredje fabrik ser det ud som om togdelene sættes sammen, for ud kommer der en eneste stor del, en cylinder. Lige så snart cylinderen er kommet ud, bliver den taget med af en flytaxi-lignende maskine. Den køres til udkanten af “byen”. Der sættes cylinderen sammen med en mængde andre dele. Den færdige maskine ser ud til at blive en slags propel. Det er en propel hvor cylinderen indgår som en del af propellen i den færdige maskine. Alle de andre dele i cylinderen er antagelig dannet på en tilsvarende måde. Og propellen virker i samme øjeblik den er lavet! Det ser ud som om det er en slags forbrændingsmotor. Utroligt!

Dødt materiale

Men alt i “byerne” synes at være dødt materiale. Mærkeligt. Du får associationer til en automatisk fremtidsby hvor robotter betjener alting; og hvor alt som er i den, kun er døde huse, døde biler, døde fabrikker. Men alligevel kører hele som efter et urværk. Skræmmende! Selv om marsvæsenerne glimrer ved deres fravær, er du alligevel ikke i tvivl om at du har fundet bevis for intelligent liv på Mars.

Det bedste bevis er nok den fotoserie du har taget af en “småby” som omorganiserede sig selv og delte sig i to. Alt er foregået i løbet af nogle få minutter. Hele byen med alle sine fabrikker og transportsystemer blev kopieret, helt præcist. Begge byer kunne efter denne omorganisering foretage sig nøjagtigt det samme som den første kunne tidligere.

Det var som at bevidne et mirakel.

Disse væseners intelligens ligger langt foran menneskers, lader det til.

Disse “byer” på Mars kunne være blevet til tilfældigt … jo da, det må man regne med. Men kun hvis alle forklaringer om intelligens var taget på ferie.

Din observation på Mars er fri fantasi. Men metoden til at bedømme om noget er et produkt af intelligens eller tilfældighed, er virkelig nok. Der findes en særlig videnskabelig disciplin der beskæftiger sig med disse problemer, den kaldes intelligent design (ID). Naturvidenskabens observation af de mindste celler ligner din observation på Mars.

Cellerne

Celler er som disse automatbyer “fra Mars”. Cellerne indeholder sådanne fabrikker og vejnet, en miniature. Du ved vel at man kan have millioner af sådanne celler eller miniaturebyer i et lille fingerbøl. Disse nøjagtige celleobservationer er i løbet af de seneste år blevet muliggjort takket være præcise elektronmikroskoper. Sandheden er imidlertid at cellerne er meget, meget mere komplicerede end det som vi har beskrevet som observation af marsbyer. Den akademiske verden må erkende at vi endnu ikke har kunnet lave en fabrik der blot kommer i nærheden af det produktionsniveau som de enkelte celler har, relativt set. Vi når heller ikke cellerne til sokkeholderne i miljøbevidsthed. Cellerne genbruger det materiale som ikke bliver brugt eller som går i stykker.

Men visse ligheder er der jo alligevel til vores marsobservation. Cellerne er bygget op af dødt materiale, og det er døde molekyler som bygges op og brydes ned.

Vi véd også at den første tænkelige celle på Jorden måtte have været i stand til alt det som er blevet beskrevet i Marsbyen – og mere til. Men vi kender ikke til nogen naturkræfter som kan lave en sådan celle med alle dens bylignende, fabriksagtige automatiske liv.

Nu véd både du og jeg at der ikke var nogen mennesker til stede som kunne lave den første celle på Jorden. Altså må naturkræfterne have lavet den.

Stop nu lidt!

Vi véd jo at ingen naturkræfter kan bygge sådan nogle byer. Netop. Her er intelligensen taget på ferie.

Og alligevel er det sådan at den dominerende videnskabelige forklaring på livets oprindelse er at det er blevet til af sig selv – men det gælder altså kun når alle de andre intelligente forklaringer er taget på ferie.

[Oversættelse fra norsk: 😉 .b]